Hvor gamle må dæk være i Tyskland?

Et dæk bliver mørnet og stift med alderen og mister dermed sine sikkerhedsmæssige egenskaber.
Går turen sydpå via den tyske Autobahn, hvor hastigheden ofte er høj over en lang strækning, risikerer man, at et gammelt dæk rives op pga. den høje varme opstået fra rullemodstanden. Dette kan få fatale følger.
Et nyere dæk er langt mere holdbart overfor varme fra højhastighedskørsel over længere strækninger.
Der er dog ikke en generel aldersgrænse for hvor gamle dæk du må køre med i Tyskland, dog er der en undtagelse.
Dæk på traileren som er tempo 100 godkendt må IKKE være mere end fem år gamle.

 

Hvor gammelt er dit dæk?

En vigtig faktor for et dæk er også dens alder. Hvis dækkene er mere end seks år gamle, anbefaler vi at få dem udskiftet, også selvom dybden på dækmønsteret er mere end de lovpligtige 1,6 mm.
Dette skyldes at når dækket når denne alder, begynder det at revne og sprække i overfladen og det vil herefter ikke være forsvarligt at køre på det mere, grundet at dækkets sikkerhed bliver forringet.
Du kan tjekke dækkets alder ved at se på det såkaldte DOT-mærke på dækket. Det viser hvornår dækket er produceret.
DOT-mærket er et firecifret tal, hvor de første to tal viser ugenummer, og de sidste tal er årstallet som dækket er produceret i.
DOT-mærke eksempel: 2517 = produceret i uge 25, år 2017.

 

Bevar sikkerheden ved kørsel, husk:

  • At tjekke dæktryk mindst hver 14. dag. Et korrekt dæktryk giver bedre sikkerhed så du både kører, manøverer og bremser optimalt. Et korrekt dæktryk sikrer at dine dæk holder længere og at du vil kunne køre flere kilometer pr. liter brændstof, uanset din kørestil. Er dit dæktryk 20% under det anbefalede dæktryk, vil dine dæk blive slidt op til 10%
    hurtigere og dit brændstofforbrug vil stige tilsvarende. Det anbefales endvidere, at ved kørsel med øget vægt, skal der desuden mere luft i dine hjul. Vejledning til dette findes som oftest i benzinklappen, i den ene dørstolpe eller i instruktionsbogen. Monter altid de bedste dæk på baghjulene – også selvom din bil er forhjulstrukken – det sikrer dig bedst
    mod udskridning.
  • At kontrollere dækmønstret – Loven kræver minimum 1,6 mm dækmønster, men mindre end 3 mm er ikke sikkert om vinteren. Husk desuden at der i flere lande stilles højere krav til mønstrets dybde. En jævnlig kontrol af dækmønstret vil sikre at dine dæk ikke bliver slidt skævt og at de holder længere.

Skal du på ferie med bilen? Du kan med fordel få et ferietjek hos Hella Service Partner.

Comments are closed.