Du kan ikke forvente at bilens bremser bliver serviceret under et serviceeftersyn. Som regel er der kun tale om at værkstedet foretager en visuel kontrol af bremserne.
Du skal derfor selv sørge for at få skiftet bremserne en gang imellem.
Det anbefales at du får bremserne adskilt og smurt når bilen er til service, eller når du skifter mellem sommer- og vinterdæk da det kan forlænge bremsernes levetid.
Det er individuelt hvor længe bremserne holder, det afhænger bl.a. om du primært kører i byen eller kører lange stræk på motorvejen. Desuden kan det have betydning om du foretager bløde eller hårde opbremsninger.
Du kan få tjekket bilens bremser på et bremserullefelt på et af Hella Service Partners værksteder.
Du kan forlænge levetiden på bilens bremser
Med nogle små ændringer i din kørsel kan du spare mange penge på udskiftning og reparation af bilens bremser. Her giver vi fire tip til at forlænge levetiden på bilens bremser:
- Sæt bilen i frigear.
- Jo hårdere du bremser, jo hårdere pres er der på bremseskiverne. Ved at tage farten af og sætte bilen i frigear for at sænke farten inden du bremser, kan du mindske presset på bremseskiverne.
- Se fremad på ruten.
- Sørg for at være opmærksom på vejen foran dig og forbered dig på næste opbremsning. På den måde vil du have god til at sænke farten inden du bremser.
- Fri bilen for unødig vægt.
- Det siger sig selv, jo mere vægt, jo mere belastning er der på bremseskiverne.
- Få bilens bremser serviceret.
- Ved at få regelmæssige tjek af bremserne kan eventuelle problemer spottes tidligt og løses inden de vokser sig alt for dyre.