Motorcykel i København

I Danmark er reglerne for periodisk syn af motorcykler forskellige fra de lovpligtige syn af biler.
Vi har samlet nogle konkrete spørgsmål og svar omkring syn af motorcykler. Læs mere her og bliv klog på syn af din MC.

 

Hvor ofte skal en motorcykel synes?
En privatejet motorcykel skal ikke gennemgå regelmæssige syn som almindelige biler. Den skal kun synes ved skift af ejer, ved import, eller hvis der laves konstruktive ændringer på den. Men hvis motorcyklen anvendes til udlejning eller køreundervisning, er der krav om syn hvert andet år.

 

Skal en motorcykel til periodisk syn?
Nej – I modsætning til biler er motorcykler ikke underlagt løbende periodiske syn. Motorcykler skal som udgangspunkt kun synes ved ejerskifte og hvis følgende situationer gælder:
– Hvis motorcyklen er mellem 5 og 10 år, og det er over 2 år siden sidste syn.
– Hvis motorcyklen er over 10 år, og det er over 1 år siden sidste syn.

 

Hvad tjekkes ved et motorcykel syn?
Synet indebærer typisk en grundig gennemgang af alt fra lygter og reflekser til bremser, men også et tjek af dybden på slidbaner (minimum 1 mm), forgaffel og om stelnummer er læsbart. Overordnet fortalt gennemgås alle ting, der kan have en betydning for sikkerheden.

 

Er det lovligt at køre motorcykel om vinteren?
Ja – I Danmark er det lovligt at køre motorcykel året rundt. Dog gælder der, at du skal have forsikring for vinterperioden (1. December til 28. Februar).

 

Hvad koster det at omregistrere en motorcykel?
Det koster 340 kr at omregistrere en motorcykel (2023 priser). Du kan selv foretage omregistrering via Motorregistret (online eller via App). For at omregistrere skal du bruge MitID, køretøjets registreringsattest og dit betalingskort.

 

Må jeg sælge min motorcykel uden at syne den?
Hvis din motorcykel er yngre end 5 år gammel må du gerne sælge den uden at få foretaget syn.

Comments are closed.